Produkter

Vi har et kæmpe udvalg og dækker alle behov, uanset om du har brug for en ny kopimaskine eller printer. Med TA Triumph-Adler er du garanteret stabile og driftsikre løsninger, udviklet med henblik på at understøtte det moderne kontor, som kan effektivisere dine arbejdsprocesser.

 

Hvorfor vælge en kopimaskine fra TA Triumph-Adler?

På trods af at vi bevæger os imod en virkelighed, hvor papirer og dokumenter i større grad digitaliseres, så kan selv det mest moderne kontor ikke undvære en kopimaskine eller printer. Det, man i stedet bør fokusere på, er, om ens kontorudstyr er fremtidssikret og understøtter de stigende digitale behov. Effektive arbejdsprocesser er en hjørnesten med henblik på konkurrencedygtighed, og vi er leveringsdygtige i løsninger til både små, mellemstore og store virksomheder. Vores kopimaskiner og printere udnytter relevant og nutidig teknologi som AirPrint og mobilprint, der tillader hurtig integration med diverse smart devices og håndterer udskrift med ét enkelt klik. Vores løsninger har også fokus på datasikkerhed og anvender avanceret krypteringsteknologi, som efterhånden er en absolut nødvendig, når man til daglig kopierer, printer eller scanner potentielt følsomme dokumenter. 

 

TA Triumph-Adler er en tysk virksomhed med en lang og rig historie, der oprindeligt vandt succes med produktion af skrivemaskiner i første halvdel af det 20. århundrede. I takt med at den digitale tidsalder fik fodfæste i forretningsverdenen og påvirkede de fleste arbejdsprocesser, er virksomheden overgået til både at udvikle software og hardware for at imødekomme disse til stadighed voksende behov. TA Triumph-Adler er i dag synonym med innovation og intelligente løsninger, der fokuserer på at automatisere dokument- og informationshåndtering, således at virksomheder over hele verden kan operere mere effektivt.

Hvilken kopimaskine skal du vælge?

Når du står og skal vælge en ny kopimaskine eller printer til dit kontor, så er det vigtigt, at du er opmærksom på, at de fleste virksomheders behov er forskellige. Det kan derfor være en god idé at overveje, hvad der er særligt vigtigt før indkøb. Vi tilbyder løsninger uanset hvilke krav du stiller, men et godt sted at starte processen kan være at have fokus på kontorets størrelse. Ved det mindre kontor oplever man eksempelvis ofte, at man ikke har behov for en kopimaskine med samme hastighed og kapacitet, som et stort kontor kan have brug for. Derudover spiller virksomhedens branche og funktion også en rolle. Nogle virksomheder, som advokat- eller konsulenthuse, producerer og leverer en del materiale på papir gennem mange forskellige arbejdsprocesser, og i sådanne tilfælde kan det samtidig være kritisk, at man anvender en datasikret kopimaskine eller netværksprinter, som krypterer de forskellige følsomme dokumenter, der håndteres i virksomhedens daglige virke. 

 

En anden overvejelse, man bør gøre sig, er, om man har brug for faxfunktion. De fleste af vores maskiner indeholder denne funktion, men i dag er det langt fra alle virksomheder, som stadig gøre brug af teknologien. Ligeledes tilbyder vi også modulære systemer, som eksempelvis kan udvides med flere papirmagasiner eller hul- og hæfteenhed. Dette betyder, at man kan udbygge sit system i takt med, at ens behov vokser. Den vigtigste overvejelse er dog, om man skal anskaffe sig en kopimaskine eller en printer - og hvorvidt den skal arbejde i farve eller ej. Har man behov for at kopiere og scanne dokumenter, så er en kopimaskine en selvfølge - men det er slet ikke sikkert, at den behøver at kunne operere i farve. De fleste dokumenter til daglig brug vil typisk være hensigtsmæssige i sort/hvid, og man kan således komme rigtig langt uden en kopimaskine med farve. 

Den slidstærke og miljøvenline kopimaskine

Maskiner fra TA Triumph-Adler er udviklet med henblik på at være skånsomme for miljøet. Denne profil er ikke kun vigtig for os, men også for mange af de virksomheder, som anvender vores kopimaskiner og printere. Alt vores emballage er derfor genanvendeligt, og tonere til vores forskellige maskiner er nøje udviklet og testet efter gældende lovkrav, som sikrer, at de ikke er sundhedsskadelige. Du vil også opleve, at vores produkter har lave driftsudgifter og med standardfunktioner som sleepmode og standby, er de energibesparende og intelligente i brugen af ressourcer. Målet er, at når du køber en TA Triumph-Adler kopimaskine eller printer, så køber du et fremtidssikret system, som ikke kun gør brug af ny teknologi, men også indtænker miljø i en samlet løsning. Vi gør brug af særligt slidstærke dele, og vores tromler og tonere har en typisk levetid, der er 15 gange længere end lignende dele fra vores konkurrenter.
Vores produkter
Kopi-print-scan Farve MFP Multifunktion Printer
Se produkter
Kopi-print-scan Sort/hvid MFP Sort/Hvid Kopimaskine
Se produkter
Printer farve Farvelaserprinter
Se produkter
Printer sort/hvid Sort/hvid printer
Se produkter